Japan 3.0: Dag 1

 08.03.2025

Altså lidt pæn' pænt, alligevel

Venner. Jeg er blevet... influeret! Jeg så i går en post på instagram om en by, hvor kirsebærblomsterne blomstrer tidligt. Og denne post lovede mig, at det var et nemt daytrip fra Tokyo. Og ja... Jeg skulle jo egentlig slet ikke kigge på kirsebærblomster i denne omgang og skulle egentlig heller ikke på nogen lange daytrips. Men kom alligevel til at se efter om det tog der kørte derned havde flere billetter. Og hovskisnovski så var de også bestilt til i dag, ups.

Så dagens tema har været lyserødt. Og luksustog. Og omskifteligt vejr. Hæng på, vi kommer til det hele.

Byen hedder Kawazu. Ligger cirka 200km syd for Tokyo på østsiden af Shizuoka-præfekturet. I kirsebærblomsternes blomstringstid kører der ekstraordinære tog derned. I anledning af at bladene ikke er faldet af endnu har de forlænget festivalen med denne weekend også, så der var godt gang i indenrigsturismen derned til. Dette sammen med, at der (åbenbart) har været en mindre (??) ulykke på en af højhastighedstogenes linjer, hvor nogle koblede vogne var gået fra hinanden - hvilket er ført til en mass aflysninger, gjorde at min afgangsstation var ekstremt travl. Heldigvis var ulykken ikke noget, der havde indflydelse på min rute, men menneskemængden gjorde, at jeg ikke liiiige fik taget billeder før jeg rent faktisk nåede til Kawazu. 

På turen i toget derned sad jeg ved siden af en gruppe japanske pensionister, der før i tiden havde haft et rejsebureau sammen og nu var blevet spredt lidt udover landet efter de var stoppet med at arbejde. Nu mødtes de så når de kunne til festivaler og havde det skide skægt. De var meget søde og roste mit japansk (hvilket er lodret løgn, men altså... I'll take what I can get). Endvidere syntes de, at jeg skulle have mad fra deres medbragte madpakker. De vidste jo ikke, at jeg havde spist min egen mad lige før de stod på toget og dette var også meget svært at forklare dem, så tak til pensionisterne for at fodre mig og ønske mig tillykke med fødselsdagen og udspørge mig om syltede sild og om jeg kunne lide blæksprutte. 

Her er en flot plakat, der sikkert fortæller en masse ting.

Nå, men mine interaktioner stoppede ikke da jeg steg af toget i Kawazu. For altså... Ja, der skulle jo tages nogle selfies. Og det var en smule blæsende der ved kysten, så det var med at finde et godt sted. Men dét er der råd for! For bedst som jeg stod og strugglede lidt med skarpt lys, blæst og diverse vinkler kommer en yngre japansk kvinde hen til mig og siger storsmilende "Ah! Ichiban selfie spot!" (Ichiban = Det bedste/Nummer 1) og trækker mig lidt længere ned af en af kirsebæralléerne. Og hun havde sgu ret, gutter, se bare resultatet.

Dette var mens solen skinnede. Spoiler: Sådan ender dagen ikke.

Nå, men lad os lige få fyret nogle kirsebærblomst-billeder af. Det er det de unge vil ha'.

Og vi siger tak til Kawazu for at være flot!

Og ja, nu var det jo en festival, så der var selvfølgelig også madboder. Og hvem kan modstå en æstetisk madbod når nu omgivelserne er så pæne? Tydeligvis ikke mig. 

Det er angiveligt jordbærsæson i Japan lige nu

Smagte også jævnt godt, så måske det var 250円 (~12DKK) værd for ét chokoladeovertrukket jordbær.

Den her er indkøbt 110% fordi den var pæn og de lokkede...

Smagte ret... Ja, men den VAR pæn, det må man give den. 500円 (~25DKK)

Jeg ankom i Kawazu klokken 13:10 og mit returtog var klokken 16:52 (sharp!), så timerne gik med at slentre lidt frem og tilbage langs floden og tage ovenstående billeder. Kawazu er ikke en kæmpe by og der er faktisk ikke ret meget aktivitet udover beboelse når man kommer af alléerne med kirsebærtræer. På et tidspunkt sagde min vejrapp, at NU begynder det at regne. Og minsandten om den ikke havde ret. Og gæt hvem, der ikke havde en paraply med. Så tak til den lokale FamilyMart for paraply, varm drik fra varme-skabet, et stykke kylling og en ostesnack. Shout out!

Det gode ved de klassiske gennemsigtige japanske paraplyer er, at man ikke misser nogen af kirsebærblomsterne. 

Alt i alt en dejlig "lille" daytrip sydpå. Kawazu kan anbefales! Og så lige en lille påmindelse om, at kysten er kysten og der er tektoniske plader lige derude for snuden af os. Så asfaltvejvisere som denne er nødvendige:

Løb den her vej, hvis det er træls.

Tiden kom til at vende snuden hjemad mod Tokyo. Da jeg bookede billetterne i går så jeg godt at jeg bookede to forskellige prisklasser frem og tilbage. Og jeg vidste da egentlig også godt at tilbageturen ville være på en "højere klasse" end min tur ned til Kawazu. Jeg havde dog ingen idé om, hvad der var i vente. 

Toget kom perfekt til tiden. Saphir Odoriko. Selv navnet er allerede lidt luksus. Imagine my surprise, da jeg kom ind og fandt ud af, at jeg simpelthen havde booket et lækkert énmandssæde med masser af plads og lækker polstring. 

Det er ikke svært at finde sin plads på perronen.
Modsat DSB ændrer vognene nemlig ikke nummer for forgodtbefindende.

Her er mit tog.
Tak til den store mængde af trainspottere der OGSÅ ville have billeder af toget for at give mig anledning til at vide, at jeg nok også burde tage et billede af det.

Interiør i vogn 8. Som er den laveste klasse dette tog kan tilbyde.

Det crazy er, at hele den her togtur tur/retur har kostet 16140円 (~ 750DKK).
For sammenlagt cirka fem en halv times togtur. 
Kom igen, DSB.

Sæder der kan noget. God plads. Mange gadgets. 
Det trænede øje vil spotte ikke bare én men TO royal milk tea flasker i min åbne taske. Og det er endda snyd og bedrag, for jeg nåede at drikke 3 mens jeg var i Kawazu. De var jo varme for helvede og det blev så koldt om fingrene til sidst med alt det regnvejr.

Netop som jeg sad og overvejede hvad jeg ville have til aftensmad og hvor jeg skulle skaffe det kom der en lille salgsvogn rundt. Initielt troede jeg egentlig bare at jeg ville købe et stykke chokolade, men det viste sig, at der simpelthen var varm mad ombord. Nå, men interaktionen foregik på japansk, det gik nogenlunde (faktisk ok) og jeg bestilte mad og fik at vide, at "det" var klar til mig 18:15. Det var sådan ret dyrt i japaner-mindsettet, men jeg tænkte: Nå ja, men er på et tog, så ... de har lidt monopol på at fodre mig. Efter damen med salgsvognen var gået videre kom jeg til at kigge på min kvittering og undre mig. Google translatede den og fandt ud af, at jeg simpelthen havde bestilt et bord klokken 18:15. I restaurant-vognen (???). Okay så. Så jeg rejser mig fra mit ellers så behagelige sæde og bevæger mig til vogn 4, som er angivet som caféteria-vognen. Her afleverer jeg min bestilling og bliver anvist en plads, der allerede er klar til mig. Jeg får kigget mig lidt omkring. Der sidder et par andre mennesker. Og... Øh? Der er et fuldt, åbent køkken i vognen? Altså som i ... mennesker med kokkehatte som står og laver maden frisk. Ikke nogen termoflaske hotdogpølser hér. Mit billede af køkkenet er lidt snigeren, fordi jeg ikke ville være åbenlys i at jeg tog billeder, men altså... Jow jow. 

Sad ved "baren" der vender ud mod panoramaudsigt. Det var dog aften, så ikke så meget at kigge på. Køkkenet kan anes i baggrunden og der stod tjener(e) klar til ethvert formål. 

Havde bestilt "Japanese Black Beef Curry" - 2800円 (~ 130DKK), rimelig pricy for Japan, men ... rimelig billigt for frisk mad lavet på et tog??????

Ankom sikkert til Tokyo og fik mig navigeret hjem til hotellet. Da jeg kom op af undergrunden havde vejret skiftet igen. Nu sneede det??????? I marts????? I Tokyo????? Der var 18 plus grader i sidste uge????? Nå ja, men hvis man har det koldt, kan man varme sig ved at trække en Pokemon i en automat (jeg ved ikke hvad det er for en sætning, syntes egentlig bare, at automaten var sjov!)

Håber pigen på mit billede ved, at hun ser hammergodt ud i bare ben.
Det var det værd at blive fanget i snevejret, uanset påklædning. 

Træk en Pokemon eller to, hvis De vil. 

Nu sidder jeg igen på mit lille hotelværelse. I morgen har jeg en aftale med en meget genkendelig kurator af genbrugs luksus-håndtasker. Så må vi se hvor løst pengene sidder. 

Tak fordi du læste med!
Skrives~