10.03.2025
 |
| Mod det uendelige... spejl. |
Dette museum har længe været på min og resten af instagrams radar. En pop-up udstilling der for nylig er blevet permanent her i Tokyo. Kunstnerne bag er teamLab og denne specifikke udstilling er deres "gamle" Borderless udstilling og
ikke Planets som er deres nyere udstilling også at finde i Tokyo. Jeg havde en forhåbning om, at der måske var mere pres på Planets nu hvor den var åbnet og at man måske kunne få en ikke helt så crowded oplevelse i Borderless. Deeeeeet kunne man ikke.
Normalt kan jeg faktisk rigtig godt lide installationskunst og det her virkede lige som noget for mig med de mange forskellige rum og løftet om, at udstillingen ændrer sig hele tiden, mens du går igennem den. Og bevares, det var da en flot udstilling og billeder og videoer herfra er meget pæne. Men havde svært ved at leve mig ind i udstillingen. Det var trods det var rent teknisk flot og jeg kan godt sætte mig ind i, at der ligger et enormt stykke arbejde bag. Men det falder bare lidt fladt efter min smag. Mangler noget kant. Og nu er jeg færdig med at være snobbet. Her er billeder og videoer fra udstillingen:
 |
| Altså det skulle jo selvfølgelig ikke stoppe mig fra at tage selfies. |
 |
| Inden man gik ind i dette rum stod en medarbejder med et skilt, hvor der stod at man skulle lade være med at gå ind i kuberne. Okayyyyyy.. |
 |
| Jow jow, den klassiske Mette-vinkel. |
Den billet jeg havde forudbestilt kom med en tur i udstillingens te-hus. Her var der også interaktiv kunst, hvilket var meget fint, MEN... Teen var simpelthen så ulækker. Tror egentlig den smagte som den skulle. Det var bare ikke lige ... min kop te, høhøhø. Var nødt til at efterlade både te og gelato næsten urørt og havde det seriøst mega dårligt med det, så gjorde det i ly af mørket mens tjeneren var ved en anden gæst. De finder mig aldrig. Forhåbentligt.
Anyway! Efter min kunst-oplevelse trængte jeg til noget retail therapy. Troede jeg. Jeg trængte faktisk også ret meget til frokost. Borderless museet ligger kun et par stop væk fra Harajuku og til trods for, at jeg faktisk var ret done med nordamerikanske turister og deres meget højlydte samtaleniveau, så besluttede jeg mig for at besøge Laforet alligevel og så også få noget frokost i nærheden. Jeg endte med at spørge Onkel GoogleMaps hvor jeg skulle gå hen for at få mad NU, fordi jeg var meget sulten og endte på en kælderversion af en restaurant, der efter nærmere googling vidstnok er en kæde med flere lokationer. De specialiserer sig i ... roastbeef (?). Det lyder mærkeligt, men det var faktisk ret godt, trods det lidt funky udseende.
 |
| Kunne jeg byde på en kød-vulkan med tilbehør? |
Og altså... Jeg kunne jo så ikke gå forbi denne her, der holdt parkeret ved Laforet uden at købe noget. Jeg laver ikke reglerne.
 |
| Mumi-vognen! |
 |
| Skøre, skøre mumitrold. Han kan jo ikke køre. Han har ikke kørekort. Og han kan ikke nå pedalerne. |
 |
| 1 stks lemonade med tag. |
Also, tro det eller lad være, men jeg købte faktisk ikke noget i Harajuku (andet end mad). Måske havde jeg ikke rigtig lyst til retail therapy alligevel. Men mon ikke lysten melder sig på andet tidspunkt.
I morgen er planen, at jeg skal i et akvarie. Ja. Det ville jo ikke være en Mette-rejse uden adskillige akvarier og i morgen er det første ud af i hvert fald 2 (højst sandsynligt 3). Måske der bliver tid til en anden form for aktivitet i nærområdet også. Hvem ved. Time will tell!
Spis ost til vi ses igen ❤
Kommentarer
Send en kommentar