12.03.2025
 |
| Calcifer (ilden i pejsen til de uindviede) har nogenlunde samme udtryk som min bankkonto. |
Okay, så det endte med shopping. MEN der var OGSÅ et akvarie involveret. Japan er jo øh... Mulighedernes land eller noget... I hvert fald er der et akvarie i det shopping center som jeg har været i i dag og det er det akvarie jeg tager til hver gang jeg er i Tokyo (også lidt fordi - det er jo i et shoppingcenter?)
Startede dog dagen med at sige farvel til lilla bagage. Farvel lilla bagage. Du har tjent mig godt.
 |
Her ses lilla bagages sidste glimt af sig selv i spejlet inden den tager på sin sidste rejse som storskrald. Ses på den anden side, homie ❤ |
Nå ja, men ikke noget, noget shopping ikke kan fixe! For nemhedens skyld starter jeg lige med akvariebillederne. Selvom akvariet faktisk var en "pause" i shoppingen. En shopping sandwich med akvarie-fyld kan man kalde det.
 |
| Honey I'm hooooome! |
 |
| Svøm mine venner! |
 |
| Tror måske de havde fodret moræneålen kort forinden. |
 |
| Æstetiske koraller at your service |
 |
| Også hér havde de en besynderlig fisk!!! |
 |
Det værste udfald af dagen: Klumpfisken var der ikke og var erstattet af de her lorte-langelændere. Det var ikk' for sjov!!!! |
 |
| Men der var også en skildpadde |
 |
| Og en ret cute sæl |
 |
| Og jo også mange andre gode fisk |
 |
Siden jeg var her sidst har akvariet udvidet deres pingvin-område og blandt andet tilføjet denne gennemsigtige tank. Akvariet her ligger på øverste etage af et shoppingcenter (halvt indenfor og med et stort udeområde også). Pingviner med højhuse som baggrund kan faktisk noget. |
 |
Det var blevet lidt halvmørkt, da jeg var færdig med min runde.
|
Okidoki, det var akvariet klaret. Lidt mere shopping blev herefter gjort. Mere om det senere. Først skulle jeg have noget i skrutten. Jeg vidste ikke helt hvad jeg havde lyst til, så jeg gik bare op på en af de mange etager med restauranter og gik efter duften af kød. Denne liflige protein-rige duft viste sig at være en western (?) tema restaurant. Døm selv efter udsmykningen.
 |
Der er bare noget ærke-amerikansk over at have Totoro ved siden af the right to bear arms (?????)
|
Nå, men bestilte en steak som havde en hemmelighed. Der var nudler (?) nedenunder mit kød. Tænkte først, at det var lidt mærkeligt, but it all made sense in the end. For nudlerne blev jo dejligt snasket til i bøf-saft og fedt fra kødet og let stegt af den brandvarme tallerken. Jeg vil aldrig betvivle hemmelige nudler igen.
 |
Nå ja, der var også alkohol involveret (lemon sour). 4100円 (~ 183 DKK) måtte jeg slippe for hele molevitten. Det er det dyreste måltid jeg har spist på denne tur (so far). |
 |
| Crouching beef, hidden noodle. |
Klokken var blevet 20:00 og centerets butikker lukker klokken 20:00. TAK FOR I DAG, blev der sagt over højtaleren. Mette her tog en taxa hjem, fordi armene var ved at falde af af shoppingposer + det regnede og mange andre gode undskyldninger. Brugte appen GO som er en taxa-app lidt ligesom Uber, bare med "rigtige" taxaer. Her kan man på forhånd se en cirka pris og et cirka ankomsttidspunkt, samt betale over app'en. Endvidere kan man fortælle taxachaufføren hvor man skal hen ved at putte sin destination i app'en på forhånd og derved ret meget undgå sprogbarriere-problemer.
Note til mig selv: Husk nu at a) De kører i den forkerte side i Japan og b) Taxadørene åbner og lukker selv. Du skal IKKE lukke, du skal ikke åbne, du skal ingenting! Godt, så fik vi det på plads. Igen.
Altså... Hvad blev udfaldet så af sådan en dag? Joooooooo........... Here we go: (med undtagelse af hemmelige souvenirs og gaver)
 |
| Hårdimser. |
 |
| Mini-øreringe |
 |
| DEN GODE VIPPELIM (!!!) og nogle øjenvipper ... og et læbeprodukt jeg allerede havde taget i brug før dette billede. |
 |
| Var lige forbi LUSH også. |
 |
| Badebomber efter Japans årstider. Altså... Det kan man jo ikke stå for. |
 |
| Små Totoro-figurer, nipse-napse |
 |
Cinnamoroll rejsespejl og rejsekortholder. (Til de uindviede: Cinnamoroll er en af Hello Kittys venner) |
 |
| Diverse gacha-gevinster. |
 |
| En flydende, lysende vandmand til badet |
 |
| 3x wristcuffs fra Axes Femme |
 |
| Dagens både dummeste og bedste køb: Forme til ris. |
 |
| Medfølger et "stempel" så man kan udstikke et ark tørret tang til øjne. HVA'BE'HAR???? |
 |
| OG man kan lave 3 forskellige motiver i én pakkke????????? |
 |
Skulle man få brug for noget at spise sin ris med, købte jeg også spisepinde. Og fryseposer....... med bambi på. |
 |
| Og til slut en lille smule origamipapir også |
Begivenhedsrig dag! Hvad jeg skal i morgen? Jeg ved det ikke helt. Havde jo egentlig løse planer om et daytrip mere ud af byen, men ved ikke helt om det kommer til at ske. Har lidt fået dækket mit "ud af byen" behov på dag 1. Overvejer lidt at surfe lidt efter en cute café eller lignende og så lægge en lille dagsplan ud fra den. Har en liste på google maps med favorit-steder både anbefalet fra andre og fra mine tidligere ture - vi må se hvad morgendagen bringer!
In a while, crocodile!
Kommentarer
Send en kommentar