Japan 3.0: Dag 8

15.03.2025

Glad 30-årig Mumitrold!
Tillykke til mig!!!!!!!! Tak tak! ❤ Har du fået nogle gode gaver? Ja, jeg gav mig selv en sygt fed tur til mit yndlingsland og den har været helt perfekt 10/10!!!!!!

Turen er ved at være slut. I dag er min fødselsdag og også den sidste fulde dag i Tokyo for denne gang. Jeg havde bestilt bord til frokost på en yakiniku restaurant, som har det sygt lækre japanske wagyu-kød, som man absolut ikke tror er så godt som folk siger før man smager det første gang og så er man hooked for livet. Fentanyl er ingenting i forhold til A5 Wagyu, you're always chasing that next high.

Udefra - Kødet ligger til skue "i vinduet", så man kan suge næring hvis man ikke har en reservation.

En lille lemon sour. Altså ... man må vel gerne når det er fødselsdag????

Dyppelserne: Salt+peber - Wasabi (frisk) - Soja

Sideretterne: Ris (duh), egg-drop soup (i koppen), salat, kimchi (fermenteret kål med krydderier) og i baggrunden ses en kube fedtvæv som bruges til at holde grillen smurt.

The main event!!! Forskellige grader af fedtmarmorering og udskæringer. 
Læs selv skiltene 😜

Der grilles!
Efter kød-runden kom personalet med en kop japansk te og en lille frugttallerken med is. Jeg havde skrevet i reservationen (på mit bedste børne-japansk) at jeg var der for at fejre min fødselsdag, så de havde lavet lidt flot pynt på min tallerken til mig ❤ Desuden super sødt personale, super lækker mad. De snakkede ikke sådan mega godt engelsk (hvilket heller ikke var forventet), men vi fik da kommunikeret så godt vi kunne og de var meget ivrige efter at fortælle om det kød man fik. 

Så cute!!!!

Søøøød!
Lige ovre på den anden side af gaden var en kirkegård, hvor der stod ét kirsebærtræ (blandt mange), som allerede var blomstret og også faktisk var i gang med at smide bladene igen. Det viste sig at der var nogle små venner, der hjalp med at disse blade kom hurtigere af.


Men flot var det!
Havde egentlig ikke rigtig lyst til så meget mere i dag og jeg er rigtig glad for, at jeg ændrede planerne så jeg kunne tage det i ro og mag her hen mod slutningen af turen. Hjertet er fyldt med gode minder. Det er selvfølgelig ikke sidste gang jeg besøger Japan. Jeg havde ellers helt bagerst i hjernen "frygtet" at komme tilbage, fordi jeg var lidt nervøs for om landet efter fem år og en corona-pandemi og fjendebilleder af overturisme og gale gaijins (det japanske ord for "foreigner") var bare en lille smule som jeg huskede det. Men selvom mange ting har ændret sig, så er der også så mange ting, der har samme nostalgiske følelse. Jeg har på intet tidspunkt oplevet den konfronterende uvenlighed som folk (... mest amerikanere) på internettet rapporterer at møde. Selvfølgelig er der ting, der ikke ændrer sig i et meget homogent samfund, men venligheden og høfligheden holder max endnu. Så må de bagtale alt det de vil bag lukkede døre 😉

Nu sidder jeg på hotellet, har købt en lille fødselsdagskage på stationen og en varm royal milk tea i en automat. Tænker at eftermiddagen og aftenen skal gå med at få pakket helt færdigt og finde på en rute til lufthavnen i morgen tidlig. Jeg har ikke lyst til at tage hjem, men samtidig savner jeg sgu min egen seng. 

Tak til fælleskøkkenet på Sakura Hotel for at have en lille tallerken, der matcher Royal Milk Tea dåsen (??)

Tak fordi I har fulgt med på bloggen so far! Jeg regner med (måske) at skrive et lille "post-procedure" indlæg når jeg er kommet hjem engang. Men alt i alt: Fedeste måde at fylde 30 på. Ser allerede frem til at komme tilbage igen-igen-igen-igen-igen........

På gensyn!
ありがとうございました!

Kommentarer